Krustet hud, hårtab og kløe - disse er symptomer, som ingen katteejer ønsker at se hos deres kæledyr. Men hvad betyder disse tegn? Kan din kat have ringorm, og hvis ja, hvad skal du gøre? Den følgende vejledning vil diskutere denne smitsomme tilstand hos katte og detaljerede retningslinjer for at sætte din kat i karantæne, mens de gennemgår behandling anbefalet af din dyrlæge.
Hvad er ringorm?
Ringorm, også kendt som dermatofytose, er en almindelig svampeinfektion i hår, hud og negle. Trods sit navn er ringorm ikke forårsaget af orme, men af dermatofytter-mikroskopiske organismer, der kommer fra jorden og inficerer en række forskellige værtsarter. Microsporum canis er den dermatofyt, der oftest er ansvarlig for ringorm hos katte; denne specifikke dermatofyt kan også inficere hunde og mennesker.
Hvordan ser ringorm ud?
Symptomer på ringorm hos katte kan variere, men omfatter almindeligvis:
- Cirkulære områder med hårtab
- Stubbede eller knækkede pletter af hår
- Krustede eller skællende hudområder
Mindre almindelige symptomer på ringorm kan også ses og kan gøre det mere udfordrende at få en diagnose:
- Unormale negle eller neglesenge
- Bump eller knuder på huden
- Øget hudpigmentering
- Kløe (kløe)
Ringorm kan ses over alt på kroppen, dog har ansigt, ører, fødder og hale tendens til at være hyppigst påvirket.
Hvordan spredes ringorm?
Ringorm er en smitsom, zoonotisk sygdom – hvilket betyder, at den kan spredes fra dyr til mennesker. Overførsel er almindelig fra direkte eksponering for inficerede katte, men spredning kan også ske ved kontakt med forurenede genstande såsom plejeværktøj, legetøj, sengetøj eller tøj. Ringorm kan forblive i miljøet i årevis og forårsage yderligere infektioner, medmindre forurenede områder renses ordentligt.
Næste trin, hvis der er mistanke om ringorm
Hvis du tror, at din kat kan have ringorm, er det nødvendigt med et besøg hos dyrlægen for yderligere vurdering. Din dyrlæge kan stille en diagnose af ringorm baseret på en kombination af fysiske undersøgelsesfund og diagnostiske tests, herunder Woods lampeevaluering, direkte mikroskopisk undersøgelse, svampekultur og svampe-PCR.
Ringormbehandling
Når ringorm er blevet diagnosticeret hos din kat, vil din dyrlæge diskutere behandlingsmuligheder. Behandling involverer typisk systemisk terapi med oral medicin, topisk terapi og miljødekontaminering:
- Systemisk terapi – Oral medicin er en væsentlig komponent i ringormbehandling, da den stopper den aktive infektion og spredning af svampen. Itraconazol og Terbinafin er to almindeligt anvendte orale lægemidler, som kan anbefales af din dyrlæge.
- Topisk terapi – Målet med topiske anti-svampeprodukter er at reducere risikoen for ringormoverførsel ved at desinficere et berørt dyrs hårpels. Sammen med oral medicin kan din dyrlæge anbefale skylninger med kalksvovl to gange om ugen samt visse medicinske shampoo som sikre og effektive behandlinger mod ringorm.
- Miljødekontaminering – Fjernelse af svampesporer fra miljøet er en vigtig komponent i ringormbehandling og vil bidrage til at minimere varigheden af den nødvendige behandling for en inficeret kat. Desinfektion af forurenede områder i hjemmet bør overvejes som følger:
- Til ikke-porøse overflader – Støvsugning eller fejning er nødvendig for at fjerne snavs. Dette skal efterfølges af at vaske den berørte overflade med et rengøringsmiddel og skylle rent. Endelig kan et desinfektionsmiddel (såsom blegemiddel) påføres for at dræbe eventuelle resterende svampesporer.
- Til vasketøj – Forurenet tøj eller sengetøj kan effektivt rengøres ved at vaske to gange på den længste vaskecyklus.
- Til tæpper – Indledende støvsugning, efterfulgt af vask to gange med en tæppeshampooer og rengøringsmiddel viste sig at være effektiv til dekontaminering af tæpper.
- Til trægulve – Daglig fjernelse af snavs med tørt engangsrengøringstøj sammen med vask to gange om ugen med en træoliesæbe anbefales.
- Se også:8 Hjemmemidler til behandling af ringorm hos katte
Karantæneretningslinjer for ringorm
Efter at have fået en ringormdiagnose og påbegyndt behandling, vil din dyrlæge sandsynligvis også diskutere karantæneanbefalinger til din kat. En karantæne eller isolationsperiode anbefales til katte med ringorm for at minimere den potentielle spredning af sygdommen til andre dyr eller mennesker. Når et lille område af huset er valgt til karantæne (såsom et badeværelse), giver det også mulighed for lettere og mere effektiv miljøsanering. Nøglepunkter, der bør overvejes i forhold til at sætte din kat i karantæne for ringorm omfatter:
- Varighed – Din dyrlæge vil diskutere, hvor længe de anbefaler at sætte din kat i karantæne under ringormbehandling. Inficerede kattedyr er typisk smitsom i omkring tre uger efter påbegyndelse af behandlingen, dog kan flere faktorer (såsom din kats alder eller immunsystemstatus) påvirke karantænevarigheden. Svampekulturer vil blive brugt af din dyrlæge til mere præcist at bestemme, hvornår din kat ikke længere er smitsom.
- Rengøringshyppighed – Hår og andet tydeligt snavs bør rengøres dagligt fra det område, hvor din kat er i karantæne. Desinfektion af dette område to gange om ugen anbefales også.
- Forholdsregler – På grund af ringormens smitsomme og zoonotiske natur, bør der tages grundlæggende forholdsregler, mens du passer din kat. Mens du gør rent eller interagerer med din kat, anbefales det at bære handsker og en langærmet skjorte og bukser for at minimere risikoen for ringormsmitte. Det er også vigtigt at vaske hænder grundigt efter enhver interaktion. Børn og immunkompromitterede personer bør undgå kontakt med inficerede katte, da de kan have en højere risiko for at få ringorm.
Ringormprognose
Ringorm hos vores kattevenner kan være en frustrerende og arbejdskrævende sygdom at håndtere. Heldigvis er ringorm en meget behandlelig tilstand med en god langtidsprognose. Behandlingsvarigheden kan variere, og respons på behandlingen overvåges ofte med gentagne svampekulturer. En kat betragtes typisk som helbredt, når der er opnået to negative ringormkulturer med 2-4 ugers mellemrum. Det er vigtigt at bemærke, at behandling af ringorm ikke bør afbrydes, før det er anbefalet af din dyrlæge.
Konklusion
Med en samarbejdstilgang til behandling og en klar diskussion af karantæneanbefalinger kan dyrlæger og katteejere arbejde sammen om at gøre ringormbehandling så smidig og stressfri som muligt!
