Sådan beroliger du en aggressiv kat: 6 nyttige tips

Indholdsfortegnelse:

Sådan beroliger du en aggressiv kat: 6 nyttige tips
Sådan beroliger du en aggressiv kat: 6 nyttige tips
Anonim

Aggression er ikke et personlighedstræk, hvilket betyder, at katte ikke er født aggressive. Generelt er aggression et udtryk for, hvordan de har det, hvilket betyder, at der er en årsag og en løsning. Selvom du ved dette, kan det være foruroligende, når du er på den modtagende ende af en aggressiv kat.

Metoder til at berolige din kat er måske ikke indlysende, især hvis din kat aldrig har vist tegn på aggression. For at hjælpe dig igennem denne udfordrende situation har vi samlet tips til at berolige en aggressiv kat.

De 6 tips til, hvordan man beroliger en aggressiv kat

1. Hold afstand

Det er vigtigt ikke at blokere din kats flugtvej, især hvis den lige har været aggressiv. Dette giver dem mulighed for at flygte eller flytte væk, hvis de føler, at du er for tæt på dem. Det lyder lettere sagt end gjort, men prøv at handle roligt. Hvis du er bange, kan det komme til udtryk i din adfærd, og din kat kan se dette som en trussel, hvilket gør dig til et mål for deres aggression.

2. Roligt svar

Billede
Billede

Du bør aldrig råbe af dit kæledyr, men vi forstår, at det kan være din første reaktion, når du er forskrækket eller bange (og det kan være skræmmende at stå over for en aggressiv kat). En rolig tilgang virker altid bedst.

Dit svar på situationen er lige så vigtigt som årsagen til aggressionen, fordi du er i stand til at gøre situationen bedre eller værre. At reagere med aggression vil kun øge din kats frygt eller angst, hvilket i sidste ende kun vil forværre din kats aggression.

3. Giv et sikkert rum

Katteaggression kan være et kald på hjælp, og en måde at besvare dette opkald på er at give dem et sted at slappe af og arbejde sig igennem deres stress. Hvis du har andre kæledyr eller små børn, kan du afsætte et stille rum til din kat eller endda oprette trin til en høj hylde, som din kat kan kalde deres egen.

4. Urter og feromoner

Billede
Billede

Urter er en helt naturlig løsning til at berolige din kat. Urter som sølvvin, katteurt og baldrian er nyttige, og efter den indledende spænding kan de også være afslappende.

Alternativt kan du også tale med din dyrlæge om feromoner, der sælges som spray, plug-ins til væggen, servietter eller en del af et kattehalsbånd. Feromoner kan hjælpe med at reducere stressrelateret adfærd og angst.

5. Positiv forstærkning

Når din kat er faldet til ro, er det vigtigt, hvordan du nærmer dig dem. Gå ind fra siden, så det er mindre truende, og byd på godbidder eller katteurt. Godbidder er en genial måde at forstærke ikke-aggressiv adfærd. Hvis det er kat-på-kat-aggression, du har at gøre med, skal du dog adskille dem, og når du genindfører dem, så gør det langsomt med positiv forstærkning.

6. Tjek med din dyrlæge

Billede
Billede

Hvis aggression er ukarakteristisk for din kat, skal du kontakte din dyrlæge. Pludselige ændringer i adfærd kan være et tegn på, at der er en underliggende sundhedstilstand. Hvis en kat har smerter, for eksempel på grund af en infektion eller gigt, kan den reagere ved at slå aggressivt ud. Jo tidligere din dyrlæge opdager et helbredsproblem, jo bedre, og jo hurtigere kan din kat vende tilbage til at være sit sædvanlige, glade jeg.

De 4 grunde til, at din kat er aggressiv

Der er flere grunde til, at din kat opfører sig aggressivt. Hvis du vil tackle aggression, skal du finde kilden. Aggression som en reaktion på smerte vil have en anden løsning på, at en kat bliver stresset over en ændring af sit miljø, som et nyt kæledyr.

1. Underliggende helbredstilstand

Vi har allerede været inde på dette, men når en kat er vred, kan du finde ud af, at den slår ud og ikke kun på dig. Andre kæledyr, andre medlemmer af familien eller genstande i nærheden kan alle blive mål.

Tegnene på din kat kan være syg eller skadet er:

  • Ændringer til kattebakkevaner (som at tisse uden for kassen)
  • Hoste, nysen, øjen- eller næseflåd
  • Nedsat appetit
  • Reduceret pleje
  • Skjuler mere
  • Mangel på interesse for at spille
  • Slap eller krum kropsstilling
  • Ywler/miaver uophørligt

Hvis du er bekymret for, at din kats aggression skyldes en helbredstilstand, så kontakt din dyrlæge for råd. De kan henvise dig til en veterinær adfærdsekspert, hvis diagnosen er relateret til et adfærdsproblem snarere end et medicinsk.

Billede
Billede

2. Miljøproblem

Uanset om din kat føler, at den ikke har noget sikkert sted at trække sig tilbage til, eller der er sket en ændring i dens omgivelser (som et nyt kæledyr eller en baby), kan det være, at din kat kæmper. Hvis de savner dig, så prøv at give dem tid til at føle sig mindre ensomme eller presset ud på grund af disse ændringer. Hvis de mangler noget at kalde deres eget, så skab et sikkert sted for dem at trække sig tilbage til.

3. Frygt

Hvis en kat opfatter en trussel mod sit miljø, kan den reagere aggressivt. Dette kan være en person, et andet kæledyr, en lyd eller en genstand. De er også mere tilbøjelige til at handle aggressivt, hvis de tror, at de ikke kan flygte fra faren. Andre tegn på, at din kat føler sig defensiv, er at spytte, hvæse, smatte, knurre, kradse eller bide.

4. Frustration

Katte kan optræde voldeligt og omdirigere deres aggression, hvis de ikke kan nå noget. For eksempel kan en indendørskat se en udekat, den gerne vil interagere med. Frustrationsrelateret aggression kan også opstå over noget simpelt, som ikke at få nok opmærksomhed eller mad.

Billede
Billede

Vær proaktiv

Generelt kan negativ adfærd rettes, hvis du fanger det tidligt nok. At få din kat steriliseret eller kastreret kan også hjælpe med aggression og sænke risikoen for nogle kræftformer.

Uanset om det er en sundhedsrisiko eller et adfærdsproblem, så tøv ikke med at tale med en erfaren dyrlæge, hvis du er usikker på, hvordan du holder din kats aggression i skak.

Konklusion

At holde din kat rolig i et øjeblik kan være en kortsigtet løsning, hvis du ikke kender årsagen bag aggressionen. Derfor er det vigtigt for dig at være den bedste fortaler for din kat. Hvis du kender dem godt nok, har du også en idé om, hvad der kan genere dem. Hvis du føler dig fortabt, så husk, at du altid kan kontakte din dyrlæge for at få nogle råd!

Anbefalede: